Insektvenligt blomster- og krydderurtebed – forår 2022

Sidst på efteråret anlagde kommunens gartnere et insektvenligt bed på hjørnet af Møllegårdsvej og Vestergade – lige over for den tidligere vandmølle, der lukkede i december 1883.

Planterne er synlige allerede her i starten af maj, og det er fx storkenæb, tulipaner, påskeliljer, kløver og flere slags krydderurter, der ifølge kommunens gartnere skal kunne stimulere smags- og lugtesansen.

Og fra dette bed er der ikke mange meter hen til Brende Å, der blev berømmet af Achton Friis i det store værk ”Danmarks store Øer” fra 1936.

Samtidig er man næsten over for Møllegårdsskoven, der rummer gode vandreruter, og som blev brugt til folkelige fester for over 100 år siden, når datidens sygekasser skulle skaffe penge i kassen til nyttige formål.

H.W./Aarup.dk

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.