Hvad gemmer sig i sækken?

2014-05-23_537f6fc312554_140523-skulptur.JPGHvis du har undret dig over, hvad der gemmer sig i den store grå sæk, der netop er stillet op på Sanggaards Plads over for Industrien i Aarup, så kan du få svaret lørdag den 31. maj kl. 10:30.

I november måned blev byens plads officielt indviet efter en større renovering. Byens ildsjæle og frivillige har siden arbejdet på at skabe liv og indhold på pladsen, og lørdag den 31. maj lyder startskuddet til en række arrangementer, der afholdes på pladsen i 2014.

Initiativgruppen bag Aarup By Marked var under renoveringen henvist til P-pladsen bag Industrien, men nu rykker de frem på deres rette sted – nemlig Sanggaards Plads foran Industrien.

Den første af 4 planlagte markedsdage i 2014 åbner kl. 9. Der er boder og underholdning samt afsløring af den statue, som er doneret af Murermester Ib Hansens Fond. Kl. 10 spiller Særslev Efterskoles Band på den runde scene midt på pladsen, og kl. 10:30 afslører repræsentanter fra Assens Kommune og Ib Hansens Fond den statue, som er udført af den lokale kunstner Nils Jørgen Heiden. Senere på formiddagen optræder Aarup Voksenkor med danske sange.

Initiativgruppen bag Aarup By Marked håber at markedsdagene kan blive en fast tradition i byen. Markedsdagene afholdes den sidste lørdag i de 4 sommermåneder maj-august. Er du interesseret i at få en stadeplads, kan du henvende dig til Helge Roslind tlf. 20 45 47 60.

Så mød op lørdag den 31. maj og vær med til at skabe liv i gaden og vær med til at bakke op om den indsats der gøres for at skabe indhold i gadebilledet i Aarup. Du kan måske oven i købet gøre en god handel?

Arrangementer på pladsen styres og koordineres af Industrien, og har du ideer til aktiviteter, kan du henvende dig her.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.