Henrichs ballonfærd – Flyveturen (2/3)

Når man som Henrich, hustruen Birgit og skipper Line er på ballonfærd, kan man kun flyve med vinden. Vinden har dog forskellige retninger og fart afhængig af højden, så man kan styre lidt ved at ændre højde.

På Fyn er det lidt nemmere – sikkerhedsmæssigt – at flyve, for der er ikke så mange lufthavne og store byområder, man skal ”styre” udenom. Der er dog en del højspændingsledninger og andre master, som man i sagens natur skal holde god afstand til.

Og så bør man især være opmærksom på dyrene på jorden, fx heste, køer og hjorte, der nemt kan blive skræmte, når der tændes for brænderen med flydende gas, der giver et øredøvende bulder. På denne tur var der da også et lille rådyrlam, der blev skræmt op fra sit skjul midt i en mark. Det sprang op med et klagende skrig, ja – ”græd næsten som et barn”, men snart kom moderen springende, og husfreden blev genoprettet.

Et af de mest stillede spørgsmål, siger Line, der er dagens skipper, er ”Hvor højt flyver man i en ballon?” Men i virkeligheden vil hun helst flyve lavt. Lige hen over mark og hegn og mærke duften og lyden fra jorden nedenunder. Det er en helt fantastisk fornemmelse lydløst at svæve hen over en kornmark som en svale, der krydser rundt. Mærke duften fra marken og høre kornet hvisle lige under ballonen.

Ved Saltmosegyden passerede de tre i kurven skoven ved Aalsbo Banker tæt på en af modstandsbevægelsens nedkastningspladser under 2. verdenskrig – og her også et tydeligt blik over grusgraven gemt i skoven. Men så skal der brændes gas af, for – i sikker afstand – at komme op over højspændingsmasterne før Rørup og Rørup Kirke lige ved tækkemandens hus. Snart passeredes motorvejen, hvor alt var helt roligt en søndag morgen kl. 6.15. Også Aalsbo blev passeret – den by fik stjerneudskiftning i slutning af 1700-tallet, og mønsteret kan stadig ses i markerne fra luften!

Kort efter åbenbaredes asfaltværket, speedwaystadion og den hedengangne og nu forfaldne forlystelsespark, Fyns Sommerland.

Line, som er erfaren ballonskipper, fortalte, at det spændende ved at flyve på Fyn er de små oaser, der er rundt om i markerne. Og heroppe fra ser man tydeligt en lille dam eller sø midt i en mark – omkranset af træer og anden bevoksning.

En del frugtplantager kunne også observeres i fugleperspektiv, men af og til gik ballonen ned, så kunne man igen mærke duftene af blomster og næsten modent korn kunne kilde i næseborene. Ved nærkontakt med stråene kunne kurven pendulere lidt, men snart åbenbarede Lillebælt sig – og når man fløj højt, kunne man se at kursen var direkte mod Æbelø.

Line ville gerne have haft, at vinden bar os lidt mere mod øst. Det ville have gjort flyveturen længere, for som kursen var, så nærmede Bogense og Lillebælt sig hurtigt, og det var tid at finde et passende landingssted…!

(Fortsættes)

H.S. og H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.