Hair Cut med ny ejer

Fra venstre mod højre: Mia Rohde, Camilla Andersen og Lene Hindsgavl

Fra venstre mod højre: Mia Rohde, Camilla Andersen og Lene Hindsgavl

Mia Rohde overtager Hair Cut efter Lene Hindsgavl fra 1. maj. Lene Hindsgavl stopper pga. en allergisk reaktion i lungerne, og det skyldes formentlig visse stoffer, som frisørerne arbejder med.

Solid erfaring
Den nye ejer har allerede været selvstændig i 21 år – dels i Roskilde og dels i Greve, så hun har solid erfaring. Og hun er ikke betænkelig ved skiftet til Vestfyn, for hun vurderer, at kunderne har helt de samme ønsker i Aarup, som hun var vant til på Sjælland.

Assistent fortsætter
Salonen vil køre videre helt som vanligt, og der vil fortsat være to frisører til stede, nemlig assistent Camilla Andersen og den nye ejer. Men Mia vil ikke udelukke, at en øget omsætning kan medføre en ekstra ansat.

Hårdt arbejde
Mange frisører stopper i faget efter ret få år, og Mia vurderer, at arbejdet dels er ret hårdt, og at lønnen heller ikke er specielt høj for at sige det pænt. Det er bl.a. en kendsgerning, at frisører bliver godt slidte i ryg, skuldre og albuer.

Økologisk salon?
Vi spurgte den nye ejer, om man kunne tænke sig en salon med rent økologiske produkter. Men ifølge Mia er produkterne, som frisørerne arbejder med, allerede så grønne som det er muligt. Så det kan næppe gøres bedre.

Forventninger
Mia Rohde ser positivt på fremtiden i den nye salon. Det er en absolut god forretning, der kan og skal fastholdes mindst på det nuværende niveau. Og som nævnt kan flere nye kunder føre til yderligere en ansat.

Kontakt:
Hair Cut, Bredgade 2, 5560 Aarup
Tlf. 51431380
Hjemmeside: www.haircut-aarup.dk

H.W./Aarup.dk

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.