Galleriet i august 2022

Galleriet i Aarup har fernisering torsdag d. 4. august, kl. 17 til 18. Her kan du se malerier af Tove Ketil Lenger og smykker og skulpturer af Jane Pedersen. Alle er velkomne til ferniseringen.

Jane er autodidakt. Hun har arbejdet med skulpturer i mange år, naturalistiske eller stiliserede figurer i bronze, ler, gips eller ståltråd. Jane finder inspiration i forholdet mellem mennesker. Hvilke tanker og følelser opstår i nærhed, ro, samhørighed, smerte, savn m.m. Efter støbekursus i København har Jane arbejdet med smykker. Støbning i sølv eller bronze af f.eks. en kogle, en skive af et æble eller en syrisk rose fra sin have. Arbejdet har derefter bevæget sig til også at omfatte smedning i sølv og bronze, samt arbejde med halvædelsten og rav.

Tove Ketil Lenger maler akvarel fordi hun holder af farvernes transparens. Ofte maler hun nærbilleder af planter, “planteportrætter”, fordi hun fascineres af planteverdenens utrolige mangfoldighed i former og farver, lys og skygger, linjer og mønstre, strukturer og teksturer. Det er en verden, hun kan blive ved med at dykke ned i og udforske.

Udstillingen kan ses indtil lørdag d. 27. august i bibliotekets åbningstid. Kulturhuset Industrien, Bredgade 73, Aarup

 

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.