Fra 2. juni bliver der igen muligt at læse dagens avis i AssensBibliotekerne

Ifølge Kulturministeriets seneste retningslinjer må bibliotekerne åbne læsesale og læsepladser. Det betyder, at det fra tirsdag den 2. juni igen er muligt for brugerne at læse dagens avis i AssensBibliotekerne. Ved læsepladserne vil der engangshandsker, som skal bruges ved læsning af aviser eller blade.

Det er også muligt at benytte nogle af de øvrige siddepladser til fordybelse i bibliotekets bøger. Her vil tydeligt være afmærket, hvor mange der må sidde i området.

Derudover stiller AssensBibliotekerne også 1 PC til rådighed pr. afdeling til kortvarigt brug, så det er muligt at tilgå e-boks, netbank eller mail og printe herfra. Brugerne skal booke PC´en hos personalet, som sikrer rengøring efter endt brug.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.