Fjerlet og vægtig kunst i Galleriet.

I marts måned udstilles der værker af Birgitte Thorlacius og Frede Troelsen i Galleriet på Kulturhuset Industrien. Der er fernisering torsdag den femte marts klokken 17, og her er alle interesserede velkomne. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid fra klokken 07- 22 indtil den 28. marts. Adressen er Bredgade 73-75, 5560 Aarup.

Birgitte Thorlacius, født i 1947, er uddannet på Det fynske Kunstakademi på den grafiske linje, udstiller grafik og tegninger. Hun henter inspiration i naturen og er især optaget af de forandringer, der sker, når forfaldet sætter ind, eller når planten overgår fra en tilstand til en anden. Et godt eksempel er mælke-bøtten, der går fra blomst til fnug. Hun har mange udstillinger på kunstmuseer bag sig.

Frede Troelsen(1936-2014) var autodidakt kunstner. I 1971 begyndte han at arbejde med sten, som sammen med træ, blev hans foretrukne materialer. Værkerne blev tit forsynet med tegn og indridsede figurer, som han lidt kryptisk udlagde som ”uden mening, men fulde af betydning”. Han var meget optaget af livs- ytringerne omkring frugtbarhed, fødsel og død. Et af de kendte værker,” Stoppenålen” står på Gågaden i Odense. På udstillingen vises mindre skulpturer i granit og enkelte relieffer i træ.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.