Det sker i 5560 Aarup – uge 8 / 2020

Den kommende uge i 5560 Aarup byder bl.a. på brætspil i Orte, børnefilmklub, opera og familiekoncert på Industrien. samt fejring af fastelavn.

SPYGZA – SPil, hYGge og pizZA

Orte Menighedsråd inviterer mandag den 17. februar kl. 17 til en aften med masser af spil, hygge og pizza i Orte Sognehus. Læs mere om arrangementet på Aarup.dk.

Opera

Vestfyns Teater inviterer til opera i biografsalen på Industrien mandag den 17. februar kl. 20. ”Opera! Skal gøre ondt!” er titlen på forestillingen, der er en intens, men afslappet forestilling krydret med de ekstreme og ofte vanvittige og morsomme situationer, der opstår, imens hele det store drama udspiller sig på scenen. Forestillingen er i øvrigt bundet sammen af skønne og kendte arier og duetter for tenor og baryton. Læs mere om forestillingen på Vestfyns Teaters hjemmeside.

Børnefilmklub

Onsdag den 19. februar er der børefilmkub for spor 1. hvor de skal se filmen. ” Den lille afskyelige snemand”, der får hjælp til at finde tilbage til sin familie i Himalaya af teenagerne Yi, Jin og Peng, men nogen vil forsøge at indfange snemanden. Læs mere om filmen på biografens hjemmeside.

Aarup Biografforenings Børnefilmklub er en filmklub for skolebørn mellem 6 og 13 år i Aarup og omegn. Børnefilmklubben har et forårsprogram og et efterårsprogram. Alle visningstidspunkter er onsdage kl. 16. Filmene er opdelt i 2 aldersgrupper Spor 1 (6-9 år) og Spor 2 (10-13 år) med 3 film i hver. Det koster 150 kr. for 3 film. Alle film vises i 2D og med dansk tale. Læs  tilmelding til Børnefilmklubben på biografens hjemmeside.

Fastelavn

Højlund Mølle i Aarup inviterer til fastelavn for børn og voksne lørdag den 22. februar kl. 9-11, og hvor der er tøndeslagning kl.10. Læs mere om arrangementet i Aarup-kalenderen.

Fastelavnsgudstjenester søndag den 23. februar

Kl. 13 er der fastelavnsgudstjeneste i Skydebjerg Kirke med udklædning og efterfølgende tøndeslagning i Skydebjerg Gl. Skole.

Søndag den 23. februar kl. 14 er der fastelavnsgudstjeneste i Aarup Kirke med efterfølgende tøndeslagning og fastelavnsboller i sognelokalerne. Læs mere om fastelavnsgudstjenesten på Aarup kirkes hjemmeside.

Aarup Bio

Fra tirsdag den 18. til torsdag den 26. februar viser Aarup Bio ”Klovn 3 – klovn the final”, der hører til fortællingen om den moderne mand og de tre vigtigste ting i hans liv: Faderskab, venskab og ægteskab. De to foregående Klovn-film har handlet om henholdsvis det at blive far og venskabet mellem Frank og Casper. I KLOVN THE FINAL handler det om kærligheden, hvor alt er på spil. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Søndag den 23. februar kl. 14 er der søndagsfilm i Aarup Bio med kaffe, kage og filmen “Aretha Franklin – Amazing Grace”. Filmen er en filmoptagelse af, da den legendariske gospelsangerinde Aretha Franklin indspillede Amazing Grace i The New Temple Missionary Baptist Church i Los Angeles. Læs mere om arrangementet på biografens hjemmeside.

Koncerter

Lørdag den 22. februar kl. 16 er der familie- og fortællekoncert om Genforeningen. Det er Sigurd Barrett, der med et nutidigt perspektiv fortæller om genforeningen og i den forbindelse leverer nye sange. Læs mere om arrangementet på Musik på Industriens hjemmeside.

Lørdag den 22. februar kl. 20 er det Sigurd Barrett – Jazz trio, som står på scenen i biografsalen på Industrien, hvor de vil spille de sange og melodier, der knytter sig til tiden omkring Sønderjyllands genforening med Danmark – nemlig 1920’erne. Læs mere om arrangementet på Musik på Industriens hjemmeside.

Udstilling i Galleriet

Udstillerne i Galleriet på Kulturhuset Industrien er i februar måned maleren Inge Vittrup og keramikeren Brian Poulsen. Udstillingen kan ses hele måneden i bibliotekets åbningstid med sidste udstillingsdag den 28. februar. Læs mere om udstillerne på Galleriets hjemmeside.

God fornøjelse.

Annie Gaardsted Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.