Det sker i 5560 Aarup – September / oktober 2021

Foredrag

Industriens Foredragsforening inviterer til foredrag med Poul Petersen onsdag den 29. september kl. 19 i biografsalen. Poul Petersen er formand for Foreningen Trankebar og tidligere forstander på Vestfyns Efterskole, og han vil fortælle om de aftryk, Danmark har sat i netop Trankebar. Læs mere om foredraget på foredragsforeningens hjemmeside.

Årsmøde

Aarup Lokalråd afholder årsmøde på Industrien torsdag den 30. september kl. 19.00-21.00.

Galleriet

Galleriet har i september en udstilling, hvor Karen Kruse viser malerier og Henriette Flindt keramiske værker. Karen Kruse maler mennesker, som hun ser i bybilledet og i metroen i Madrid, personer, som er fordybet i tanker. Andre motiver er havet og de danske grønne skove, der er kontraster til storbyen.  Henriette Flindt arbejder mest med stentøjsler og porcelænsler, og i udsmykningen af værkerne bruges menneskeskikkelser, fantasifulde dyreformer og blomster.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid til og med fredag den 1. oktober. Kulturhuset Industrien holder til på adressen Bredgade 73 i Aarup.  Læs mere om Galleriet på kunstforeningens hjemmeside.

I oktober er det Torben Jetsmark og Anni Andersen, der udstiller henholdsvis skøre skulpturer og malerier i Galleriet under biblioteket. Der er fernisering torsdag den 7. oktober kl. 17.00. Udstillingen kan ses frem til den 29. oktober.

Aarup Bio

Fra torsdag den 23. til tirsdag den 28. september viser Aarup Bio filmen ” Det sidste brev fra din elsker”. En kvindelig journalist ved en avis i London genoplever en passioneret kærlighedsaffære gennem en række kærlighedsbreve, som en tidligere udenrigskorrespondent skrev til sin elskerinde – hustruen til en rig og magtfuld mand. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Fredag den 1. oktober kl. 19 viser Aarup Bio filmen ” CANUSA – Nomadland”. Da Fern mister sin mand og sit arbejde, beslutter hun sig for at forlade hjembyen Emperi, Nevada for at finde et nyt liv med sin autocamper på vejene i det vestlige USA. Læs mere om filmen på biografens hjemmeside.

Fra søndag den 3. oktober til onsdag den 6. oktober er det filmen ” The Green Knight”. Filmen handler om kong Arthurs egenrådige nevø, Sir Gawain, som tager ud for at finde den sagnomspundne Grønne Ridder, der kan teste et menneskes styrke og væsen. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Fra torsdag den 7. oktober til tirsdag den 12. oktober er det filmen ” Margrete Den Første”, der er på lærredet i Aarup Bio. I filmen skal vi tilbage til år 1402, hvor Margrete I har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union – men der er fjender, så hun planlægger et ægteskab for sin adoptivsøn, kong Erik. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Koncerter

Lørdag den 25. september gæster det danske band ”She’s a Sailor” Industrien. Bandet er på debutplade-turné med indie-pop-rock. Læs mere om koncerten og billetkøb på Musik på Industriens hjemmeside.

Lørdag den 2. oktober kl. 20 gæster trompetisten Per Nielsen Industrien sammen med sin pianist. Koncerten er gennemstrømmet af populære klassikere som ”Amazing Grace”, ”Hallelujah” af leonard Cohen, ”En dejlig Dag”, ”O mein papa”, ”Can you feel the love tonight” fra Løvernes Konge og mange flere. Læs mere om koncerten og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Tirsdag den 19. oktober kl. 20 synger og fortolker Dodo Benny Andersens Svante-viser ved en koncert på Industrien. Læs mere om koncerten og billetsalg på Musik på Industriens hjemmeside.

Teater

Fredag den 8. oktober spiller Vestfyns Teater igen på Industrien. Her spiller de familieforestillingen ” Jekyll on ice”. Dr. Jekyll er en følsom og indadvendt issælger, der i forsøget på at bryde isen og sin generte skal, kommer voldsomt på glatis. Læs mere om forestillingen og billetkøb på Vestfyns teaters hjemmeside.

Gudstjenester m.m. i områdets kirker.

Lørdag den 25. september

  • Skydebjerg Kirke, kl. 14.00: Dåbsgudstjeneste.

Søndag den 26. september

  • Padesø Kirke, kl. 10.00: Gudstjeneste.
  • Rørup Kirke, kl. 10.15: Gudstjeneste.
  • Skydebjerg Kirke, kl. 11.00: Høstgudstjeneste for guldkonfirmander.
  • Aarup Kirke, kl. 11.30: Gudstjeneste.
  • Aarup Kirke, kl. 14.00: Høstgudstjeneste.
  • Skydebjerg Kirke, kl. 29: Høstgudstjeneste.

Søndag den 3. oktober

  • Rørup Kirke, kl. 9.00: Gudstjeneste.
  • Aarup Kirke, kl. 10.15: Gudstjeneste.
  • Kerte Kirke, kl. 10.30: Gudstjeneste.

Søndag den 10. oktober

  • Rørup Kirke, kl. 9.30: Gudstjeneste.
  • Orte Kirke, kl. 11.30: Gudstjeneste.
  • Padesø Kirke, kl. 11.30: Gudstjeneste.
  • Aarup Kirke, kl. 15.00: Koncert.

Onsdag den 13. oktober

  • Padesø Kirke, kl. 19.00: Sangaften.

Aarup Kirke tilbyder endvidere morgensang om fredagen fra kl. 9-10, aftenkor hver tirsdag kl. 19-20.30 samt babysalmesang. Læs mere om arrangementerne på Aarup Kirkes hjemmeside.

Indvielse af sognehus

Aarup menighedsråd inviterer til officiel indvielse af det nye sognehus ved Aarup Kirke. Det sker i forlængelse af høstgudstjenesten den 26. september. Gudstjenesten foregår kl. 16, og derefter kl. 17 indvies sognehuset.

God fornøjelse til alle i den kommende tid.

Annie Gaardsted Frandsen

 

 

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.