Det sker i 5560 Aarup – Oktober / november 2022

Galleriet

I oktober udstiller Mette Folmer og Søren Madsen i Galleriet. Mette Folmer arbejder med glaskunst og Søren Madsen arbejder både med fotografi og maleri. Udstillingen kan ses indtil lørdag d. 29. oktober, i bibliotekets åbningstid. Kulturhuset Industrien, Bredgade 73, Aarup.

Halloween på Possementen

Søndag den 30. oktober fra klokken 15 – 20 er der gys og uhygge på Possementen for de modige. Læs mere om arrangementeet på Possementens hjemmeside.

Koncerter

Søndag den 30. oktober kl. 20 er det duoen Jane og Shane, der endnu engang gæster Kulturhuset Industrien – denne gang sammen med Dan Hemmer. Jane Clark spiller violin, Shane Donnelly synger og spiller guitar og tilsat Dan Hemmer på piano og Hammond-orgel. Læs mere om koncerten og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Torsdag den 3. november kl. 15-16 har Aarup Bibliotek arrangeret familiekoncert med orkesteret Babulja. Det er jazz, Balkan, Tysk Neo og Ramasjang for børn og arrangementet er en del af Assens Kommunes Spil Dansk Uge. Koncerten foregår i biografsalen, er gratis men billetbestilling er nødvendig. Læs mere på Bibliotekets hjemmeside.

Børnefilmklub på Industrien

Tirsdag den 1. november kl. 16 er der børnefilmklub for spor 2 – 3. til 6. klasse. De skal se filmen “Lightyear”.  Handlingen foregår i samme univers som Woody, Buzz og resten af drengen Anders’ legetøj fra Toy Story-filmene. I denne film er Buzz Lightyear ankommet til en fremmed planet, der byder på uventede udfordringer for ham og hans medpassagerer. Læs mere om filmen på biografens hjemmeside.

Læs også mere om Børnefilmklubben og billetter på biografens hjemmeside.

Aarup Bio

Herefter fra mandag den 24. oktober til 1. november er det muligt at se filmen “Hvor flodkrebsene synger” i Aarup Bio. Filmen handler om Marskpigen, og hvorledes dem skarpsindige og viljestærke Kya isoleres fra samfundet. Hun drages af to unge mænd fra byen, men da en af mændene bliver fundet død, bliver Kya straks anklaget for mord. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Teater

Tirsdag den 25. oktober inviterer Vestfyns teater til en forestilling for voksne. Det er Teatret Gruppe 38, som opfører “Himmelsengen”. I forestillingen møder publikum Enkefru Wøbbe, der har levet et rigt liv med alle dem, hun har elsket, men som for længst er døde. Velsignet er det at blive tildelt et langt liv på jord. Forbandet er det, når døden henter de andre én efter én og efterlader den sidste i mindernes land. Læs mere om forestilingen og billetsalg på Vestfyns teaters hjemmeside.

Højtlæsning for voksne

Så er det igen muligt at få en god historie på Aarup Bibliotek. Biblioteket fortsætter nemlig med hyggelig højtlæsning på Aarup Bibliotek hver mandag fra d. 24 oktober til og med d. 5. december (med undtagelse af d. 31. oktober). Arrangementet starter kl. 16 og højtlæsningen varer ca. 40 -45 minutter. Læs mere om arrangementet og tilmelding på bibliotekets hjemmeside.

Foredrag

Industriens Foredragsforening inviterer onsdag den 2. november til foredrag med Allan Buch, der vil fortælle om fiskeri ved Lillebælt. Allan Buch er fisker, fiskehandler ved Skrillinge Strand, fiskeriteknolog og formand for Bælternes Fiskeriforening. Læs mere om foredraget på Foredragsforeningens hjemmeside.

God fornøjelse!

Annie Gaardsted Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.