Det sker i 5560 Aarup – Maj 2022

Koncerter

Fredag den 29. april kl. 20 får Industrien besøg af sanger og sangskriver Big Daddy Wilson med koncerten ”Blues is a feeling”. Læs mere om koncerten, billetsalg mv. på Musik På Industriens hjemmeside.

Musik På Industrien afrunder forårssæsonen med Chasing Grace, der spiller koncert lørdag den 7. maj kl. 20. Chasing Grace er et dansk americana/folk/pop band og består af Michael Lund (Sang/guitar), Lars Andresen (Keys/kor), Johannes Gissel (Trommer/kor), Morten Lundsgaard (Guitar). Jesper Haugaard (Bas live). ”. Læs mere om koncerten, billetsalg mv. på Musik På Industriens hjemmeside.

Tennissportens dag i Aarup

Lørdag den 30. april fra kl. 10-14 er der åben hus i tennisklubben på Stadionvej i Aarup, hvor det er muligt at afprøve lysten og evnerne som tennisspiller. Læs mere om arrangementet i Aarup-kalenderen.

Galleriet

I maj måned har Galleriet en udstilling af John Hansen og Vincent Fisker. John Hansen laver abstrakte malerier med rod i naturoplevelser, og Vincent Fisker laver fortolkninger af træ og genbrugsmaterialer, hvor det forvitrede træ ofte møder det forarbejdede træ.

Aarup Bio

Fra torsdag den 28. april til onsdag den 4. maj er det filmen ” Parallelle mødre”, der kan ses i Aarup Bio.  Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Herefter fra torsdag den 5. til onsdag den 11. maj viser biografen ”De forbandede år 2”.  Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Musiklørdag på biblioteket

Musikpædagog Barbara Ilskov kommer lørdag den 10. maj kl. 10 til Aarup Bibliotek med en kuffert fuld af rasleæg og søde dyr samt sin guitar. I ca. 3 kvarter vil hun synge og spille sammen med dem, der har lyst til at være med. Læs mere på bibliotekets hjemmeside.

Løbeklubben inviterer til arrangement med DGI

Tirsdag den 10. maj inviterer løbeklubben medlemmer og andre interesserede til en hyggeaften med besøg af en konsulent fra DGI, hvor der vil være fokus på, hvad der motiverer til at være med i en løbeklub. Læs mere om arrangementet i Aarup-Kalenderen.

God fornøjelse.

Annie Gaardsted Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.