DET ER SVÆRT AT MISTE SIN SØN, MIKE BLEV KUN 24 ÅR.

Tirsdag den 26. november besøger Fru Gitte Bhutho Madsen Kerte Forsamlingshus, hvor hun kommer og holder et foredrag om, hvor svært det var for hende og familien at miste deres søn og elskede storebror Mike, til den frygtelige sygdom epilepsi.

Foredraget har hun givet titlen ”VI SKAL NOK KLARE DEN MOR”, en sætning som sønnen Mike ofte valgte at bruge, når det hele så allerværst ud.

Mike fik epilepsi som 12 årig og han døde på Odense Universitetshospital den 16. marts 2017, kun 24 år gammel.

Gitte Bhutho Madsen har valgt at der under foredraget, både skal være plads til tårer og smil.

Hun har lovet at fortælle om Mikes sygdom, både de sjove og de triste i den almindelige dagligdag i og omkring deres hjem i Aarup, den noget sværere tid som indlagt på hospitalet og den allersværeste tid efter hans alt for tidlige død.

Mike var en helt almindelig og glad person, da han som 12 årig fik epilepsi. Den gang gik det meste af hans tid med skole, fodbold og rollespil, i mange år var han stand til at forsætte sin normale dagligdag. De første år forsatte han med fodboldspillet, men efterhånden som epilepsianfaldene blev flere og flere, blev han bevist om hvordan han så ud, når han havde et anfald, et syn han ikke brød sig om at andre fik lejlighed til at se, så efterhånden begyndte han at bruge tiden på sin computer.

Efter Mikes død, oplevede Gitte og hendes familie, at venner og bekendte lige så stille forsvandt, og hvor svært det var, for hende og familien at stå tilbage uden deres elskede søn og storebror.

Gitte siger, at hun tror at en del af de venner og bekendte der forsvandt, ganske enkelt ikke vidste hvad de skulle snakke med hende og familien om, selv om hun har sagt til dem, at de ikke kan sige noget, der gør hende mere ked at det, end hun er i forvejen.

Støtteforeningen for kerte forsamlingshus servere kaffe og hjemmebagt, tilmelding til foredraget kan ske til Lillian klint tlf. 21 27 28 39 eller på Lillian Klint´s Mobile Pay tlf. 21 27 28 39 (Husk at skrive Mike i kommentarfeltet), foredraget starter kl. 19:00 og prisen er 100 kr. inkl. kaffe og brød.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.