Cykelsti på frostpause

Arbejdet med cykelstien Gribsvad-Aarup blev skudt i gang i varme og solskin sidst i september, og meldingen var, at den ville blive færdig i forsommeren 2021 og med Myllerup Entreprenør til at udføre arbejdet.

Lige nu er arbejdet sat på pause pga. frosten. En talsmand fra kommunen forklarer, at kvaliteten ikke vil blive god nok, når man graver i frostvejr, fordi isklumper kan ligge i jorden i måneder uden at tø, og derfor risikerer man senere store huller i vejbanen.

Altså: Der er pause i arbejdet til ca. 1. marts, men derefter vil det fortsætte ganske efter planen, så der er ”ingen ko på isen” – cykelstien kommer helt som planlagt.

H.W./Aarup.dk

 

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.