Blomstereng ved Tempur byder velkommen til Aarup

Når man passerer rundkørslen i Aarups nordøstlige hjørne, kan man ikke undgå at bemærke den flotte blomstereng inde på Tempurs grund. Den er nyanlagt i vinter, og den erstatter den tidligere græsplæne.

Ifølge produktionsleder Mogens Højgaard fra den kendte madrasfabrik, så blomstrer alle de etårige planter lige nu, men næste år skulle de flerårige planter gerne vise sig fra deres bedste side – og ligeledes gøre et flot indtryk ved indkørslen til vækstbyen Aarup.

Ud over det rent æstetiske skulle de mange planter også gerne give plads til bier og insekter.

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.