Besøg på Hotel Aarup Kro – del 2

Som nævnt i afsnit (1) har mediet Aarup.dk været på besøg på Hotel Aarup Kro, og her vil vi fortælle om   hovedretten og den dertil hørende rødvin.

Rødvinen var en rent økologisk Côtes du Rhône fra Les Grappes d’Anton i Villedieu/Buisson. Dette vinområde ligger lige midt mellem andre berømte vinbyer, fx Vinsobres, St Roman de Mallegarde og ikke mindst Rasteau og Cairanne – alle byer lige midt i Rhône-dalens ”vinsmørhul”.

Den er som nævnt rent økologisk og har derfor en fin rund smag, der passede til den valgte ret, mørbradgryde serveret i fad og pyntet med salat og helt friske urter.

 

Kødet var fint mørt og blev serveret med bacon, der fremhævede smagen – desuden små pølsestykker. Dertil var der pommes frites og en fin velsmagende sauce. Alt var fineste kvalitet, og der blev serveret rigelige mængder.

Priserne var i øvrigt særdeles rimelige, så man får virkelig både god vin, høj kvalitet, solid mængde og fin service for pengene.

H.W./Aarup.dk

 

 

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.