Arkivets landbrugsredskaber og værktøj

På lokalarkivet i Aarup er der ret mange tons skriftlige kilder, som er opbevaret i brandsikrede rum, så de bl.a. kan sikres for eftertiden og danne baggrund for artikler og bøger om områdets fortid.

Men der er også andet materiale i arkivets varetægt, som gerne skulle bevares for eftertiden.

Der er bl.a. landbrugsredskaber, fx en såmaskine, en radrenser, værktøj til roeoptagning og knive til aftopning af (sukker)roer. Desuden er der forskelligt landbrugsværktøj, le, hakker – bredbladet hakke og spidshakke.

Tidligere blev der også fremstillet hør i større omfang i Danmark, så der er også skætteredskaber.

Desuden er der også smedeværktøj, snedkerværktøj, skomagerværktøj og bogbinderudstyr.

Der forefindes også kværnsten, en kornkværn – altså alt i alt et bredt udvalg af redskaber fra tidligere håndværk og landbrugsaktiviteter i Aarup og omegn.

Spørgsmålet er, om de engang kommer frem og bliver mere synlige i et egnsmuseum?

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.