Aarup Volleyball

aarup-volley-001Aarup Volley drives af ungdomsskolen i Assens Kommune, og der er ikke umiddelbart planer om at få en egentlig klub, fortæller gymnasieelev Sille Andersen, der via henvendelse til ungdomsskolen tog initiativ til holdet for godt et år siden.

Volley-iværksætteren Sille
Den energiske volleyball-iværksætter Sille, der også har deltidsjob hos bageren, fortæller, at nogle af pigerne går på Aarupskolen og nogle går på gymnasiet, men principielt er træningen åben for alle piger mellem 13 og 18 år fra Assens Kommune, og det er gratis at være med. Lige nu er der 14 til træning i (den gamle) Aaruphallen, men der må gerne komme flere til træningen hver tirsdag mellem 17 og 18.30, og man behøver ikke at være et ”stort talent” for at være med. Men interesse skader ikke.

aarup-volley-003Drømmen og starten
Sille har den holdning, at man aldrig skal give op, hvis man har en god ide eller en drøm, og med  god hjælp fra ungdomsskolen kom holdet i gang trods kun 5-6 piger i starten. Ungdomsskolen hjalp nemlig med lokale, bolde og med at finde en træner, og det blev Michael Sønderskov, der selv har spillet divisionsvolley i både Fortuna Odense og i Middelfart. Desuden har han flere års erfaring som træner.

Potentialet
Ifølge træneren er der et godt potentiale blandt pigerne, der trods alt kun har været med i kort tid. Men idrætslærerne på Aarupskolen har skabt et solidt grundlag med en engageret undervisning i volleyball og idræt generelt, siger han.

aarup-volley-002Sæsonen
Træningen/undervisningen starter ca. 1. oktober og slutter ca. 10 uger efter nytår.

Kontakt til volleytalsmand Sille Andersen

Silles tlf. 31400357

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.