Aarup Singer-Songwriter Festival 29. juli på Sanggaards Plads

Jakob Sveistrup på Singer Songwriter festivalen 2016. foto: mj

Jakob Sveistrup på Singer Songwriter festivalen 2016. foto: mj

Henry Petersen, der er talsmand for Musik på Industrien, har nu offentliggjort navnene på de musikere og sangere, der vil optræde på Sanggaards Plads i Aarup lørdag den 29. juli fra kl. 10 – 16.

Programmet er ret blandet, og følgende vil med sikkerhed optræde:

Paul Eastham fra det engelske band Folk Rock Band Coast. Han bor nu i Fåborg og er på vej til at blive Fynbo.

Mark Hjort er sangskriver fra Middelfart og vil præsentere blues med sin akustiske guitar.

Ray Cooper (Chopper) var tidligere med i det engelske Oyster Band – han kommer nu med sin cello og underholder.

Fazen’Mir, der består af Henrik ”Fazen” Nybo og Mir Weber (Odense) optræder med selvskrevne sange.

Strawberry Blonde, tvillingesøstrene Bettina og Anja Følleslev fra Odense, arbejder med både pop, dance og country pop, vil den 29./7. optræde med nogle helt nye sange.

Marie Frank er landskendt og fik i 2015 udsendt albummet ”Continua”, der er med danske tekster, der handler om at forblive medmennesker og ikke ”modmennesker” trods livets udfordringer og forandringer.

Der vil være gratis adgang og siddeplads til de første 150 – så tag en stol med for en sikkerheds skyld, det bliver en lang dag.

For interesserede vil der være mulighed for en bod på dagen – kontakt Henry Petersen på tlf. 23300902 eller mail:

Læs hele nyhedsbrevet fra Musik på Industrien ved at klikke HER

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.