Aarup får et vartegn – lavet af byens borgere og med legoklodser som byggesten.

Vi har alle leget med legoklodser, så det er bestemt ikke kun for børn, og derfor håber vi, at folk

vil stå i kø for at være med til at lave vores nye vartegn, siger de to tovholdere, Morten Ejby og Kristian Vasegaard Pedersen. – Der skal bygges et kæmpe skilt, så der er brug for rigtig mange byggeglade børn og voksne. Og der er hjælp at hente, når en af bagmændene bag Lego-masters kører en hel varevogn fyldt med klodser i stilling midt på Bredgade. Forberedelserne er godt i gang hos Skydebjerg Smede- og Maskinforretning, der har lavet et 1,2 x 4,5 meter metalskelet, hvor der sættes 8 x 8 cm legoplader i bunden. De skal så fyldes ud med klodser – 1 x 1 cm. – det er så her, at Aarupborgerne får mulighed for at udfolde deres kreative talenter, siger tovholderne.

For at fremme den skabende proces, har arrangørerne allieret sig med BrickWorks. Vartegnet kommer til at pryde Sanggaards Plads.

/Af Henning Frandsen, folkebladet.net

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.