Åbent hus og udstilling i Aarup lokalhistoriske Arkiv

Aarup lokalhistoriske Arkiv markerer Arkivernes Dag med åbent hus i arkivet og åbning af en ny udstilling. Der sker på arkivadressen Bredgade 73. Udstillingen vises i Galleriet. lørdag den 12. november 2022 kl. 10 – 14.

Her kan vi vise, hvad vi modtager i arkivet, og hvordan vi opbevarer materialerne, så de bevares for eftertiden og kan findes frem igen, hvis nogen vil dykke ned i vores historie i lokalområdet.

Arkiverne er nu også at finde på internettet på www.arkiv.dk, og her kan man hjemme hos sig selv bl.a. se vores store billedsamling fra hele Aarup-området.

Udstilling.
En helt ny udstilling indeholder disse emner:

  • Arkivet har 50-års jubilæum i 2022
  • Foreningen har 40-års jubilæum i 2022
  • Murermester Ib Hansen 1922 – 2022
  • Små og store begivenheder for 40 år siden
  • Gamle billeder på storskærm (kun den 12.11.)

Udstillingen kan desuden ses hver dag frem til den 27. november i bibliotekets åbningstid.

Se i øvrigt nærmere på www.lokalarkivaarup.dk

Med venlig hilsen
Medarbejderne på arkivet

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.