Grøn omstilling baner vej for nyt hovedkvarter i Aarup

Den grønne omstilling har boostet omsætningen så meget, at virksomheden Scankab Cables A/S i Aarup nu har købt 76.330 m2 jord i Taarupparken i Aarup af Assens Kommune, for at kunne skabe et nyt hovedkvarter for hele Skandinavien, så de kan følge med den øgede efterspørgsel.

Telefonerne kimer og ansættelsessamtalerne er i fuld gang op mod jul hos virksomheden Scankab Cables A/S i Aarup. Samtidig kører gaffeltrucks i pendulfart frem og tilbage mellem de mange store lagerreoler for at hente kabler som skal tilpasses, inden de kan sendes afsted til alle de kunder, som har bestilt.

Vi har fordoblet vores omsætning i vægt de senere år, hvilket har gjort, at vi har måtte ansætte omkring 30 nye medarbejdere alene i år”, fortæller Morten Rasmussen, direktør for Scankab Cables A/S i Aarup.

Det er blandt andet den grønne omstilling, der har givet virksomheden vind i sejlene:

Når der skal etableres solcelleparker, vindmøller, eller der i det hele taget skal transporteres strøm, skal der bruges kabler. Derfor har den grønne omstilling været med til at skabe øget efterspørgsel på vores produkter i hele Skandinavien og i Tyskland.”

Nyt hovedkvarter i Aarup skal fremtidssikre virksomheden
Derfor har virksomheden nu købt 76.330 m2 jord i Taarupparken i Aarup af Assens Kommune for at kunne samle og udvide virksomheden.

Ambitionen er at samle alle vores aktiviteter omkring Skandinavien og Tyskland i et hovedkvarter i Aarup. Det gør vi, dels fordi vi er vokset ud af vores nuværende placering, men også fordi vi ønsker at fremtidssikre virksomheden ved at udvide kapaciteten, så vi fortsat kan følge med den øgede efterspørgsel.”

Det nye hovedkvarter vil blive bygget i etaper frem mod år 2030. Først udvides virksomheden med ekstra lagerplads, og senere bliver der til lagerhallerne bygget administration og logistikcenter, så vi med tiden kan flytte og samle hele virksomheden.

Og Scankab Cables er langt fra den eneste virksomhed, som vil udvide eller bygge nyt i Assens Kommune.

Morten Rasmussen, direktør i Scankab Cables.

Stor efterspørgsel på erhvervsjord i Assens Kommune
Taarupparken i Aarup er nu udsolgt, og i alt har Assens Kommune i løbet af 2022 solgt omkring 200.000 m2 erhvervsjord i hele kommunen til nytilkomne virksomheder eller virksomheder, som har haft brug for jord til at udvide deres virksomheder.

Det er jo fantastisk, at det går vores virksomheder godt, og at så mange virksomheder ser de gode muligheder, der er ved at drive virksomhed i vores kommune. Vores virksomheder er en stor del af grundlaget for den kernevelfærd, som vi har i kommunen, og derfor er det også vigtigt for os, at vi hjælper og servicerer vores virksomheder hurtigt og effektivt med de behov, som opstår”, fortæller borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen.

Samarbejdet med kommunen har været en godt, hurtigt og effektivt, og jeg oplever, at vi har en kommune, som tager virksomhederne seriøst, og som ønsker at hjælpe”, fortæller Morten Rasmussen.

Assens Byråd har afsat 77,5 mio. kr. til køb og byggemodning af boligudstykninger og erhvervsarealer i budgettet for årene 2023-2026.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.