Med nogen forsinkelse holdt Aarup lokalhistoriske Forening årsmøde – årsag coronaen.
Nye medarbejdere
Trods nedlukningen i lange perioder er der udkommet nye årsskrifter i 2019, 2020 og 2021, og i den forløbne periode er Preben Hansen og Grethe Lundsgaard kommet til som nye frivillige på arkivet. Desuden har Preben Hansen afløst Otto Clement som webmaster.
Udstillinger
I 2019 blev ”Arkivernes Dag” markeret med en udstilling om Folkebladet, der blev 100 år i januar 2021. I 2020 var der kun 52 gæster af indlysende årsager, men der holdtes alligevel ”Arkivernes Dag” med en udstilling om Erholm i 300 år + tegninger af Helge Roslind.
Stort bogsalg
Bogen ”Aarup 1860-1980 & Erholm 1720-2020” blev og bliver solgt på Erholm Fødevaremarked, i Aarup Boghandel og på Museum Vestfyn. Den udkom i foråret 2020 og har givet det største salg nogensinde for arkivet.
I året 2019 har der været et underskud på 1870 kr., til gengæld var bogkontoen oppe på 50.647 kr. I 2020 var der et overskud på knap 37.000 kr., og ved årsskiftet 20/21 var bogkontoen oppe på ca. 87.600 kr. Så der er altså penge til nye udgivelser i fremtiden.
Bestyrelsen
De fem i bestyrelsen er flg.:
Ebbe Hansen, Sven Jensen, Jørgen Koch Sørensen, Preben Moes Hansen og Jette Hasling – de to første er på valg i foråret 2022, mens resten er på valg i foråret 2023.
Næste årsmøde holdes senest i marts 2022.
Kontakt:
Bredgade 73-75, tlf. 21835079, mail –
se mere på www.lokalarkivaarup.dk
Åbningstid: Torsdage kl. 14 – 16, hvor der også sælges bøger
H.W./Aarup.dk
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.