Det sker i 5560 Aarup

Aarup byder i den kommende uge på klassiske forfattere, film, musik, teater, børnebasar samt udstillinger i Galleriet.

Højtlæsning for voksne på Aarup Bibliotek

Mandag den 23. september kl. 16-16.45 åbner Aarup Bibliotek endnu engang dørene for voksne, der gerne vil lytte til en god historie. Biblioteket tager i efteråret 2019 fat i de danske klassiske forfattere: Henrik Pontoppidan, Karen Michaelis, Leonora Christine Ulfeldt, Jeppe Aakjær, Michael Strunge og Halfdan Rasmussen. Læs mere på bibliotekets hjemmeside.

Udstilling i Galleriet på Industrien

Galleriet på Kulturhuset  Industrien udstiller lige nu malerier af Anette Mathiesen og flettede skulpturer af Birte Hartvig. Udstillingen kan ses indtil fredag den 27. september i bibliotekets åbningstid, som er klokken 07-22. Husk sundhedskortet, når biblioteket ikke er betjent. Læs mere om udstillingen på Galleriets hjemmeside.

Børneteaterforestilling – Hvad nu hvis…

Gertrud Exner har lavet en børneteaterforestilling, der udfordrer vores hjerner og inviterer os til at undres, drømme og lege. Forestillingen foregår på Aarup Bibliotek torsdag den 26. september kl. 16-16.30. Læs mere i Aarup kalenderen.

Aarup Bio

Filmen ”Smerte og ære” er på programmet i Aarup Bio fra torsdag den 19. til den 25. september. Filmen handler om den aldrende filminstruktør Salvador Mallo med ondt i krop og sjæl, som møder flere af fortidens engle og dæmoner, da han skal være med til at introducere nogle af sine gamle film. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Fra torsdag den 26. september til tirsdag den 2. oktober viser Aarup Bio filmen ”Late Night” – et komediedrama om en talkshowvært, der frygter at miste sit job. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Søndag den 29. september er der søndagsforestilling i Aarup Bio. – dvs. der serveres kaffe, te og kage fra kl. 15, og filmen starter kl. 15:30. Filmen handler om Edith Moore  –  en knarvorn kvinde i firserne. Da hendes kontrollerende mand pludseligt dør, vælger hun at udleve det liv, hun ikke havde mulighed for under sit ægteskab og tager på eventyr til det skotske bjerg Mount Suilven. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Koncerter på Industrien

Lørdag den 21. september kl. 20 inviterer Musik På Industrien til koncert med Grarup Allstars  Et blues/soul All Stars band, der byder på navne fra kendte bands: super-ekvilibristen Uffe Steen på guitar, orgel-fænomenet Palle Hjorth fra Krebs/Falch og Peter Sommer, Niels Mathiasen fra Gnags’s soulfyldte sax, Johnny Madsens bassist Niels Nello Mogensen, Esben Bachs virtuose trommespil samt Margrete Grarups vokal. Læs mere om koncerten på Musik På Industriens hjemmeside.

Thorbjørn Risager & The Black Tornado går på scenen I biografsalen på Industrien lørdag den 28. september kl. 20. Bandet har turneret i 15 år, hvor Thorbjørns stemme har været det helt centrale.  Anmeldere og skribenter over hele verden har sammenlignet den med de største. Læs mere om koncerten på Musik På Industriens hjemmeside.

Børnebazar

Lørdag den 28. september kl. 9-14 er der børnebazar i den gamle Aaruphallen. Her vil der være stande med børnetøj, børnesko, børnemøbler, babyudstyr, legetøj mm,m og der vil være underholdning for børnene. Læs mere om arrangementet i Aarupkalenderen.

 God fornøjelse.

Annie Gaardsted Frandsen

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.