Spirituelle spørgsmål og alternativ levevis møde i Galleriet 17./6.

Dorthe Ludvigsen og Jette Østergaard, begge 5560 Aarup, interesserer sig for ovennævnte emner, og de vil gerne drøfte dem med andre interesserede.

De inviterer derfor til møde i Galleriet under bibliotekssalen i Aarup lørdag den 17./6. fra kl. 13 til ca. 16, og man behøver ikke at melde sig, men kan bare møde op og deltage i den uformelle snak. Man behøver ingen forudgående erfaring eller viden.

Under mødet vil Dorthe og Jette arrangere ”soul body fusion”, som er meditation, men den side af sagen er ganske frivillig.

Mødet er ganske uden kommercielle interesser, og alle er velkomne.

Der serveres kaffe, te og kage.

Nærmere oplysninger ved Dorthe Ludvigsen på tlf. 25722208.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.