Søndagsfilm og gyseraften i Aarup Bio!

Søndagsfilm – Shoplifters
Søndag den 28. oktober kl. 15:00
Så gør vi klar til efterårets anden søndagsfilm.
Denne gang er valget faldet på en japansk filmperle: Shoplifters
Filmen handler om en japansk familie der er økonomisk trængt og må ty til butikstyverier for at overleve. En dag efter et tyveri møder Osamu – faderen i familien – og hans søn en lille pige i den bidende kulde. Osamus kone tøver først med at sige ja til at tage hende ind i familien, men hun går med til at tage sig af pigen, efter at have hørt om hendes trængsler. Familien synes at leve lykkeligt sammen, indtil en uforudset hændelse afslører skjulte hemmeligheder og tester de bånd, der forener dem …

Som vanligt til søndagsfilmen får vi først en kop kaffe og lidt godt til ganen.
Der er kaffe, te og kage fra kl. 15:00
Filmen starter kl. 15.30
Hele arrangementet med kaffe, kage og film koster 80 kr.
Af hensyn til indkøb af kage vil vi gerne have, du reserverer billet

Den næste Søndagsfilm er:
Søndag den 25. november: Hjertelandet

Gyseraften i Aarup Bio!
Vi viser gyserfilmen THE NUN på Allehelgensaften:
Onsdag den 31. oktober, kl. 19:30
Aarup Bio inviterer på en rigtig gyseraften…
Og hvilken aften er bedre end lige netop Allehelgensaften – Halloween?
Vi pynter biografen op i dagens anledning for at skabe den helt rette (u)hyggelige stemning!
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved 31. oktober!

Dette års Halloween-gyser handler om et delvist forladt nonnekloster i Rumænien. Der sker sære ting på klosteret og den sidste nonne på stedet begår tilsyneladende selvmord. Derfor sender Vatikanet to udsendinge af sted for at undersøge sagen – og så kommer der fart i løjerne.

THE NUN er efterårets bedst sælgende gyserfilm og har fået rigtig flotte anmeldelser…
Så kom og gys med os….

Kommende film
Slutningen af oktober og starten af november byder på nogle rigtig spændende film:

Uge 43: Journal 64 – Den 4. filmatisering af Jussi Adler-Olsens bestsellere om Carl Mørck og afdeling Q. Omdrejningspunktet i filmen er kvindeanstalten på Sprogø.

Søndagsfilm d. 28. okt.: Shoplifters – En hjertevarm film om hvordan nærvær og tryghed trives i en tilsyneladende socialt belastet familie.

Uge 44: BLACKkKLANSMAN – Historien om USA’s første sorte betjent – og hans møde med Klu Klux Klan.

Gyserfilm – Halloween onsdag 31. okt: The Nun – Er du til gys? Så er her efterårets bedste gyserhit om mærkelige begivenheder på et nonnekloster i Rumænien.

Lø. 3/11 + Sø. 4/11: Smallfoot – Animationsfilm: Den omvendte historie om, hvorfor De afskyelige Snemænd er bange for os mennesker.

Uge 45: The Wife – Konen har skrevet alle mandens bøger – men han får æren og Nobelprisen!?

Vi er ved at vælge film til resten af november, så hold øje med hjemmesiden den næste uges tid for at læse om flere gode film på vej i Aarup Bio.

Nyhedsbrev fra Aarup Bio

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.