Små Krudtugler godt i gang

Den nye butik på adressen Bredgade 51 startede midt i februar med at sælge brugt børnetøj, sko, støvler, barnevogne, børnesenge og andet til børn. Folk med tøj til overs kan få det udstillet og solgt mod 15% i provision for at bruge butikken.

Pernille Drøge Nielsen, der driver butikken, er særdeles tilfreds med de første uger med det nye koncept, og der er en meget hurtig omsætning. Fx bliver barnevogne nærmest solgt omgående.

Nye varer sælges også, fx sutter, drikkedunke og tøj fra Kaagaard Kids i Assens. Desuden sælger hun produkter fra Lene Hauptmann i Hjerup, fx sengetøj og muleposer.

Det er ikke kun unge forældre, som kommer ind og handler, men også bedsteforældre, som finder ting til børnebørnene.

Man kan også på bestilling få syet børnetøj – der er vist nogle modeller i butikken.

Kontakt
Små Krudtugler, Bredgade 51, 5560 Aarup
Tlf. 49409434, mail:
Facebook: Smaa Krudtugler

Åbningstider: Mandag-fredag 9.30 til 17.30, lørdage 9-14

H.W./Aarup.dk

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.