Slut på sæsonen i Kerte GF!

Sæsonen gik med nogle bemærkelsesværdige resultater. Nederlag på 6-3, 5-3 og 7-6, en uafgjort på 4-4 og sejre 7-2, 5-3 og 5-4, der blev da scoret en masse mål. Nogle af kampene var man foran 3-0, men alligevel bliver kampene tabt og en slutter uafgjort, 3-0 skulle man mene rækker til en sikker sejr. Sidste kamp vi skulle spille, var der 16 afbud, samtidig var der en del skadet, alligevel mærkeligt med så mange afbud på en gang, selv om man vidste besked i god tid. Prøvede om modstanderen ville være med til at flytte kampen; men det kunne der ikke være tale om fra deres side. De problemer har vi aldrig prøvet før med andre klubber, hellere spille kampen og tabe end blive taberdømt; men kanske modstanderen hellere ville have 3 nemme points og slippe for at vaske tøj.
Vi tager så endnu en sæson i serie 4 og håber den bliver mere vellykket.

Endelig ikke at forglemme løbeklubben hver tirsdag og torsdag kl. 1900, det er mest for hyggeligt samvær og man behøver ikke løbe, for at være med, en del foretrækker at gå. Om man går i ordentligt tempo, giver det ligeså meget som at løbe. Løbe kan give en del skader, så man må holde sig passiv i længere tid.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.