Scankab Cables i Aarup (1)

Marketingkoordinator Lene Lund Christoffersen

Marketingkoordinator Lene Lund Christoffersen

Mediet Aarup.dk har været på besøg på Aarup-virksomheden Scankab Cables, der ligger på adressen Malervænget 3, 5560 Aarup, og vi talte den dag med Lene Lund Christoffersen (marketingkoordinator) og Søren Porse (business development manager).

Gazelle-virksomhed
Virksomheden er særdeles driftig og har en del gange, 9-10 i alt, vundet gazellepriser, som gives til virksomheder, der inden for 4 år fordobler omsætningen – således definerer dagbladet Børsen en virksomhed med denne titel eller særlige udmærkelse. Og det er ikke kun virksomheden i Aarup, der klarer sig godt – det gælder også filialerne i Norge og Sverige.

Produkterne
Virksomheden leverer kabler i alle længder (præcist afmålte og i bedste kvalitet) og tykkelser til mange forskellige aftagere, og det er fx el-installatører, industriens grene, entreprenører, der klarer infrastrukturopgaver, marine og offshore, rådgivere og beregnere og mange andre – ja kort sagt alle, der har brug for kabler. Og kunderne forekommer i alle størrelser, fra det lille el-firma og op til de største selskaber.

Typerne kan fx være installationskabler, brandsikre kabler, industrikabler, tele- og datakabler, mellemspændingskabler, gummi- og krankabler samt kabelsko og skrueforbindelser.

Ud over kablerne sælger virksomheden også ”føringsveje”, og det skal forstås som gitterbakker, kabelbakker og kabelstiger, som de mange ledninger/kabler kan lægges i, så de ligger samlet og er til at overskue.

Dette er selvfølgelig ikke udtømmende, og derfor kan aftagerne downloade kataloger, produktblade og ikonforklaringer m.v. via hjemmesiden.

Kontakt
Scankab Cables, Malervænget 3, 5560 Aarup
Tlf. 70203455
Direktør: Morten Rasmussen
www.scankab.dk

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.