Obelitz-Grillen

Obelitz-Grillen ligger på adressen Holmelund 32 og drives af Trinh Pham, der stammer fra Vietnam, men har boet i Danmark i en lang årrække.

Fra grillen sælger hun grillmad, burgere og pølser af alle slags, men der er også mange slags asiatisk mad inspireret fra hjemlandet Vietnam.

Trinh Pham har nogle meget lange arbejdsdage, og hun kan vældig godt lide arbejdet og kunderne, men på længere sigt vil hun gerne have lidt afløsning. Som det er nu skal varer bestilles fra butikken, og der skal også laves regnskab. Samtidig skal hun som alle andre til frisør og tandlæge en gang imellem.

Hun er fint tilfreds med omsætningen, og der kommer udelukkende glade kunder. Kundekontakten er det vigtigste for hende, og hun håber, at hun vil arbejde på stedet i mange år endnu.

Tlf. 27828381
Åbningstider: Mandag – lørdag fra kl. 11 – 19, søndag lukket.
Adresse: Holmelund 32, 5560 Aarup

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.