Nyt initiativ: Aarup Børnebazar på vej

To iværksættere i Aarup-området, Sabine Larsen og Kamilla Bagger, mener, at vækstbyen Aarup fortjener en børnebazar, og de lejer derfor Aaruphallen i Skolegade første gang den lørdag den 7. april fra kl. 10 – 15.

De har selv hver to børn og en masse aflagt børnetøj, og de mener, at mange er i samme situation.

Udstillerne kan være både private og forretninger, og de regner med at afholde messen to gange om året – næste gang i efteråret – og samme sted.

For Sabine og Kamilla er det en sidebeskæftigelse, da de begge har andet erhverv, og det er også planen, at overskuddet sal gå til ”Danske Hospitalsklovne”.

Ved arrangementet den 7. april kan interesserede leje en stand til et bord (1 X 2 meter) for 200 kr., mens to borde kan fås for 300 kr. Burgere + vand kan på dagen fås til standen for 50 kr. ved forudbestilling.

Kontakt
Mail: infoaarupboernebazar.dk
Tlf. 60148476
www.aarupboernebazar.dk
Andet: Sabine Larsen har tidligere været omtalt på www.aarup.dk med sin virksomhed Elmelund Design og Foto (60148476).

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed eller begivenhed.

Husk at dele...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInTweet about this on Twitter
Bogmærk Permalink.