Nyt galleri i Kerte

Nyt galleri i Kerte

Lørdag den 12. august fra 10 – 14 åbner Marie Louise Westerbo Eriksen et galleri på adressen Kertevej 17 i Kerte. Der vil på dagen blive serveret et lille glas eller en sodavand, og kunstneren vil vise sine billeder og fortælle om værkerne.

Marie Louise er 32 år og har tidligere været ekspedient. For nylig har hun også taget HF eksamen og har planer om at læse til pædagog efter perioder som pædagogmedhjælper. P.t. arbejder hun på fuld tid med kunsten, men på længere sigt vil en kombinationsbeskæftigelse nok være mere hensigtsmæssig.

Hun vil dog også gerne male ved siden af, og hun har haft interessen siden barndommen. Hun startede med akvarelmaling som ca. 13-årig, og fra 22-årsalderen har hun praktiseret acrylmaling. Motiverne er mest natur, mennesker og dyr.

I galleriet vil der ud over billeder også blive solgt kropsplejeprodukter fra Urtekram, sæbe, læbepomade, shampoo, showergel, aloe vera, balsam til håret og fast håndsæbe af lavendel m.v.

Der vil fremover være åbent hver lørdag fra 10-14, eller efter aftale.

Kontakt
Marie Louise Westerbo Eriksen, Kertevej 17, 5560 Aarup
Tlf. 50981160
Mail:

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed eller begivenhed.

Husk at dele...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInTweet about this on Twitter
Bogmærk Permalink.