Ny butiksleder i Grønnemose

Min købmand 1I maj måned er der kommet ny butiksleder i dagligvareforretningen Min Købmand i Grønnemose.
Det er Mie Christensen, der har overtaget den daglige ledelse, mens tømrer Erik Hansen fortsat ejer butikken.
 
Nye initiativer på vej
En del nye varer er på vej ind på hylderne, idet Mie satser på et bredere sortiment, fx vil man snart kunne få frisksmurte sandwiches og franske hotdogs, og der vil blive skiltet med det på facaden, så chauffører, folk fra lokale arbejdspladser og turister kan se det.
Og senere vil åbningstiden blive ændret, så man kan handle fra 7-19 alle ugens dage.
 
Optimistisk leder
Mie Christensen er fint tilfreds med starten. Der er god omsætning, og alle er positive, så hun glæder sig til at betjene kunderne “de næste 40-45 år” i følge eget udsagn.
 
Min købmandGenerelt
Ud over Mie selv er der to fastansatte, to mere over 18 år og fire under 18.
Et stykke tid endnu er der åbent fra 8-18 fra mandag til fredag og fra 8-14 på lørdage, søndage og helligdage.
Men snart bliver der som nævnt åbent fra 7-19 alle dage.
Adresse: Gl. Hovedvej 52, 5560 Aarup
 
H.W.
 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.