Ny blomsterbutik – by Wiis

Nu er der igen kommet en blomsterbutik på adressen Bredgade 22, 5560 Aarup, hvor ejeren Helle Wiis er startet for nylig uafhængigt af de tidligere ejere.
Helle, der har været i branchen i 10 år, vil tilbyde blomster til alle lejligheder, fx bryllup/brudebuketter, gaver, begravelser, fester, barnedåb m.v.
Og op mod jul vil der være juledekorationer, og adventskranse og tilbehør, hvis man selv laver den slags.
Men blomsterne kommer ikke til at stå alene i butikken, idet man også vil kunne finde vin, øl, chokolade, brugskunst, lys og urtepotter.
Helle vil normalt være alene i forretningen, men ved stort arbejdspres kan hun trække på baglandet, så det store opgaver/arbejdspres klares alligevel.
Den nye ejer havde hørt en del om væksten og det gode handelsmiljø i byen, og det var klart medvirkende til valget af arbejdssted.
I øvrigt kan man bare gå ind og kigge på mulighederne, idet der altid er buketter og andet klar, og der vil hurtigt kunne produceres noget nyt helt efter kundens ønske.

Åbningstider: Tirsdag – fredag 10 – 17.30, lørdag 9 – 13.

Kontakt
Helle Wiis, Bredgade 22, 5560 Aarup, tlf. 61341048

H.W.

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.