Musikfestival i Aarup 30. juli

Souvenirs koncert Aarup sports- & Kulturdage 2014. Foto: MJ

Souvenir spiller på Sanggaards Plads til Aarup sports- & Kulturdage 2014. Foto: MJ

Kulturelt samråd, der bl.a. har Henry Petersen og Johan Rosenring som frivillig arbejdskraft, arrangerer en éndags-festival på Sanggaards Plads i Aarup lørdag den 30. juli i tidsrummet 10.30 til ca. 15.
 
Musikken vil blive leveret af én enkelt eller to kunstnere ad gangen, og det skulle gerne få den enkelte kunstners tanker og personlighed til at træde frem.
For arrangørerne drejer det sig bl.a. om at skabe liv midt på sommeren, og alle slags foreninger og handlende kan få en gratis bod ved at kontakte Henry Petersen på tlf.23300903 eller mail:
 
Arrangørerne ser gerne, at det bliver en festival for “mennesker og musik med hjerte”.
Og det er også et håb, at der kommer en synergieffekt i byen i form af mere handel i “city” samt fokus på den by, der vokser med 2% om året.
Gratis entré – øl og vand kan købes.
 
Læs den fulde pressemeddelelse herunder
H.W.
 

Annonce til Aarup-dk - Songwriter Festival 2016Pressemeddelelse fra Kulturelt samråd

Singer-Songwriter Festival på Sanggaards Plads i Aarup d. 30. juli

Kulturelt Samråd tager denne sommer et nyt initiativ. Lørdag d. 30. juli afholder de Aarup Singer-Songwriter Festival 2016 – en én-dags festival på Sanggaards Plads i Aarup.

Festivalen har en undertitel: ”Mennesker og musik – med hjerte” og det fortæller i høj grad, hvad festivalen handler om.

Festivalen byder ikke på de store svulstige orkesterpræstationer, men tværtimod byder den på enkle og nære musiske udtryk – selvom musikken teknisk set kan være ret avanceret. Musikken fremføres nærmest ”økologisk” af én eller to kunstnere ad gangen. De har selv har skrevet og arrangeret musikken – og den bliver derfor fremført med et engagement, en følelse og en intensitet, der åbner for gode oplevelser, der går rent ind hos publikum..

Johan Rosenring, der er formand for Kulturelt Samråd fortæller: ”Vi har valgt at lave en udendørsfestival på Sanggaards Plads, fordi det giver publikum en mulighed for at komme helt tæt på, og se glimtet i kunstnerens øjne, fingerens bevægelser på instrumentet og det indlevende kropssprog. Og så foregår det i en åben lokal og kendt ramme – Sanggaards Plads – i selve byen. Man kan næsten sige ”midt i byens hverdag” – og nærmest i øjenhøjde.. Selv om kunstnerne står på en scene, kan man komme helt tæt på.

Netop Singer-songwriter formen, hvor en kunstner fremfører sine egne originale værker, der afspejler kunstnerens personlighed og tanker, gør at formidlingen af musikken bliver særlig intim og direkte. Musik og tekst går op i en højere enhed. Vi kan opleve mennesket i musikken. Og det gør Singer-songwriter-genren helt speciel – og attraktiv for de fleste!”

Kunstnerne, der optræder på Aarup Singer-Songwriter Festival 2016 er både professionelle og semiprofessionelle. Fælles for dem er, at de kommer og spiller deres egen musik, som de brænder for. I blandt de optrædende er også kendte navne. Hvem, der konkret optræder på Aarup Singer-Songwriter festival 2016 bliver endelig offentliggjort lidt tættere på festivalafholdelsen.

Johan Rosenring fortsætter: ”Vi ser festivalen som en mulighed for at skabe liv i Aarup på et tidspunkt, hvor mange aktiviteter er på sommer-standby, men hvor mange mennesker har ferie – eller er på ferie i og omkring Assens Kommune/ Højfyn – og derfor kan have glæde af/ er interesserede i et spændende kulturelt arrangement. Vi håber således at kunne være ”løftestang” for at folk udefra besøger Aarup i en ellers stille periode.

I forbindelse med festivalen inviterer vi Aarup og oplands handlende – både forretningerne og de mere private – til at komme og opstille boder, så vi kan få så meget liv som muligt på pladsen.

Singer-Songwriter Festivalen foregår lørdag d. 30. juli fra kl. 10.30  Altså i forretningernes åbningstid. Derfor bliver der ingen entré til festivalen. Vi vil nemlig gerne have, at der skal være et naturligt flow mellem byens forretninger og festivalen”

Og Johan Rosenring slutter: ”Vi håber, at publikum, der besøger festivalen vil benytte lejligheden til at gå på opdagelse i Aarups lokalbutikker og specialforretninger. Og omvendt, at de, der kommer for at købe ind, bliver så tiltrukket af musikken fra festivalen, at de stikker hovedet forbi – og hører noget musik, der kan inspirere dem til at blive lidt længere i byen. Vi håber, at festivalens publikum kan forøge omsætningen i Aarups butikker denne lørdag!”

Interesserede – alle slags foreninger og handlende – der ønsker en bod på pladsen i forbindelse med Aarup Singer-Songwriter Festival 2016 skal aftale det med Henry Petersen, der kan træffes på eller 23 30 09 02. Det er gratis at have en bod. 

 

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.