Lokalråd på vej i Rørup – baggrund

Rørup lokalråd røstPå mødet vedr. lokalråd i Grønnemose blev det besluttet at holde det endelige stiftende møde i borgerhuset onsdag den 1. juni kl. 19.00. Og der blev også fundet et navn til lokalrådet: RØST (Rørup Sogns Talerør)

For at argumentere for et lokalråd kom beboerformanden Jens Bartholin ind på områdets fortid. Indtil 1966 havde Rørup Sogn eget sogneråd. Sognet har tidligere også haft eget apotek (før Aarup), kro, to skoler, elværk, slagter, flere købmænd, smågrisemarked og industrier. Men så forsvandt skolen i 1995, og børnehaven fulgte efter i 2005. Men købmanden fortsætter – især pga. ejeren Erik Hansen.
Rørup lokalråd - røstFormanden henviste til udviklingsplanen fra 2009, men beboerne er skuffede over Assens Kommunes indsats, for intet er blevet gennemført. Og motorvejen må virkelig være et godt trumfkort, mente flere i salen, for al udvikling i dag foregår jo ved de store trafiklinjer.

Egentlig skulle der være 1200 indbyggere for at få et lokalråd, men nu accepterer kommunen også Rørups ca. 750. Nogle af initiativgruppens mærkesager er få en rundkørsel ved krydset Bogensevej/Gl. hovedvej. Den vil kunne give flere arbejdspladser på Industrivej, og omvendt kan man miste arbejdspladser, hvis den ikke kommer.
Og så skal der fokus på at få flere indbyggere – også selvom sognet har haft + 5% på indbyggerkontoen på få år.

Valget af 5 eller 7 lokalrepræsentanter foregår i borgerhuset den 1. juni kl. 19.00

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.