Lokalnyt i Folkebladet 20/19

24 nye boliger på Sanggaards Plads
Boligselskabet Kristiansdal har nu købt både Humlehytte-grunden og Cityarkade-grunden og er med streger fra Steen Kjær principielt klar til at bygge 2 x 12 lejligheder med mellem 72 og 92 kvadratmeter. (Kommunen skal dog først godkende ”skema A og B”). Samtidig bliver der et fællesareal og et torv, der kan smelte sammen med Sanggaards Plads.

Koncert i Rørup
Torsdag den 16. maj er der koncert i Rørup Kirke. Det er Anna Klosiak, Tove Jacobsen og Elisabeth Koch, der medvirker, og kirkerummet bliver fyldt med bl.a. Schumann, Grieg, Bach og Vivaldi. Se mere side 4.

Menighedsvalg i Orte
Den 13. september kl. 19 er der opstillingsmøde i Orte Sognehus, og valgperioden er kun 2 år. Der vil nok blive brug for 2 – 3 personer. Den officielle valgdag er den 13. november. Læs mere i Folkebladet s. 5.

Udvikling Assens
Udvikling Assens, der fremmer erhverv og turisme i hele kommunen har nu over 400 medlemmer, der føler gavn af medlemsskabet. Bestyrelsen har bl.a. tre medlemmer fra byrådet, desuden yderligere syv. Fra 5560 Aarup er flg. med i bestyrelsen: Ivan Sløk fra Totalbanken, Klaus Lebæk, Rørup og Jesper Timming fra Linde El i Aarup. (s. 8)

Årsskrift fra lokalarkivet
Det traditionelle årsskrift fra lokalarkivet i Aarup er nu udkommet og kan købes for 30 kr. i lokalarkivets åbningstid – torsdage kl. 14 – 16. Der er mange interessante beretninger med, og en af dem er sagen mod lærer Morten Klausen fra Frøbjerg. (s. 10)

Sund i Aarup
Sund i Aarup, der er et samarbejde mellem Aarup Lokalråd, AB Gymnastik og Aarup Løbeklub indbyder til et stort arrangement i Aaruphallen 25. maj. Læs mere i Folkebladet s. 13 og 18.

DM i Krolf
DM i Krolf med 279 spillere foregår i år i Aarup lørdag den 18. maj. Der er kick off ca. kl. 9 og fællesspisning kl. 18.30. Læs mere om spillet og den lokale klub i Folkebladet s. 14.

Totalbanken med fremgang
Banken kunne i 1. kvartal fremvise et overskud på 18 mio. efter skat. Det skyldes bl.a. ca. 10 nye kunder pr åbningsdag. Generelt forventes i 2019 et overskud på 35 – 40 mio. før skat. Se flere detaljer i Folkebladet s. 16.

EU-valg 26./5. og Folketingsvalg 5./6.
Assens Kommune orienterer om både EU-valg og Folketingsvalg på side 19. Læs bl.a. om muligheden for at afgive brevstemme i Assens eller på biblioteket. Man kan også søge oplysninger på www.assens.dk/valg

Aarup Bio
Aarup Bio viser i de kommende dage filmen Battle – se mere side 26 eller på www.aarupbio.dk

Kontakt til Folkebladet
Tlf. 64431178 – mail – læs også avisen på nettet: www.folkebladet.net

H.W./Aarup.dk

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.