Lokalnyt i Folkebladet uge 13 – 2017

1. Reformationsmusik i Kerte Kirke. Marcdaners Musicanter giver smagsprøver på den musik, der blev spillet i bl.a. kirkerne i 1500-tallet. Det foregår søndag den 2. april kl. 16, og arrangementet holdes bl.a. i anledning af 500-året for Luthers 95 teser.

2. Cykelsmeden i Aarup flytter ca. 40 meter til den nye adresse Bredgade 24 th. Den nye butik åbner den 18./4. kl. 12. Se mere i Folkebladet og på www.aarup.dk

3. Totalbanken i Aarup forbedrer kundemodtagelsen. Efter en god håndværkerindsats vil kunderne fremover blive modtaget af en servicemedarbejder i en informationsskranke, og bankens medarbejder guider herefter kunden videre til rette sted/medarbejder. Kassen er i øvrigt åben hver dag fra kl. 13.

4. Årsmøde i Aarup.dk. Mediet har siden starten bragt 752 artikler (pr. 23./3.), der har en gennemsnitlig visning på 1.500. En artikel om Marcussen Sport blev vist hele 26.000 gange. Bestyrelsen fortsætter uændret. Se mere i Folkebladet eller på www.aarup.dk

5. Industriens Foredragsforening har holdt årsmøde, og bestyrelsen fortsætter uændret. Der en ændring i forårets program, idet foredraget den 19./4. med fhv. økonomi- og udenrigsminister Niels Helveg Petersen er udsat pga. sygdom. I stedet kommer der et andet foredrag – den 3. maj – om terrorbevægelsen IS. Nærmere oplysning senere.

6. Rørup Lokalråd (RØST) har holdt årsmøde. En del emner blev vendt, og bestyrelsen ser således ud for det kommende år: Lis Meng, Per Broholm Rasmussen, Casper Hoelgaard Buch, Tove Holmgaard Andersen og Thorben Jørgensen. Se mere i Folkebladet og på www.aarup.dk

7. AB Gymnastik får nu en ny hal med springgrav. Der blev holdt rejsegilde for nylig, og det nye vidunder i vækstbyen Aarup forventes klar til august.

8. Aarup Bio viser La La Land i uge 13. Fredag den 31./3. kan man dog komme til ”mad og film”: Truman – venner for livet.

9. Musik på Industrien: Tue West Trio spiller lørdag den 8. april kl. 20, og lørdag den 22. april kl. 20 kommer Jakob Svejstrup med Band.

Læs mere i Folkebladet

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.