Kommunen tillader lystfiskeri ved Brende Å

Brende Å fiskeri

Kort over strækningen hvor fiskeri bliver tilladt.

Lystfiskeri bliver nu tilladt for alle ved 2 udvalgte Brende Å-strækninger, der er ejet af Assens Kommune. Området bliver mellem Vestergade 40 og træbroen tæt på viadukten, dog ikke lige ved rensningsanlægget – se kortet.
Det har teknisk udvalg i Assens Kommune besluttet den 3. marts.

Der gælder dog de helt normale regler vedrørende fisketegn, perioder med fredning m.v., og kommunen vil ved skiltning præcisere reglerne, der giver en spændende og ganske gratis naturoplevelse for lokalbefolkningen.
Kommunen har planer om at opsætte borde og bænke langs åen, og det skal være et godt signal til de borgere, der værdsætter natur og frisk luft – herunder især børn og unge.

En havørred fanget med kameraet i Brende Å.

En havørred fanget med kameraet i Brende Å. Foto H.S.

Men er der så noget at fange i Brænde Å?

Ja, selvfølgelig er der det! Billederne her viser en pæn stor havørred, vores formand ”fangede” ved broen over Brænde Å ved den gamle mølle på Tokeskovvej – hvilket dog er uden for den strækning hvor fiskeri bliver tilladt.

Fisken er ca. ½ meter lang, og stod helt stille i det lave vand her i det tørre efterår.
I den stillestående del af vandet kunne den stå næsten ubevægelig i længere tid – kun med et lille slag med halen i ny og næ. Den blev kun afsløret af nogle hækbølger i overfladen, når den en sjælden gang flyttede sig i vandet.

Når man ”fanger” dyr med sit kamera, så behøver man hverken fiskekroge, jagtgevær, tilladelse eller fisketegn! Og så stresser man dem knap så meget, som når man fanger dem rigtigt!!

H.W. og H.S.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.