Juni-kunst i Galleriet

Margrethe ChristensenKunstforeningen Galleriet havde fernisering den 2./6., og værkerne kan ses frem til udgangen af juni.
 
Margrethe Christensen er skulptør og arbejder gerne med sten, som hun “tryller om” til
livfulde figurer. Hun begyndte først med det for ca. 12 år siden efter mange års arbejde i en vuggestue. Som ung havde hun dog taget uddannelse i kreative fag som fx vævning og tegning.
Sten er dog i centrum nu, og de skal først vaskes og renses. Senere skal de forarbejdes, så der kommer glatte flader, men de rå sider skal også kunne ses.
Arbejdet med sten foregår udendørs, og de færdige værker skal kunne tåle at blive berørt og “nusset”.
Farverne i forarbejdede sten overrasker ofte, og hvordan kan revnerne bruges?
Kig selv på det og bliv klogere.
 
 
Klyder - ingeborgIngeborg Bendixen var i mange år lærer på Aarupskolen – nu har hun tid til noget andet.
Hun maler og bruger den nære natur omkring Aarup som inspirationskilde.
Når hun starter, bruger hun nogle gange et foto eller en skitse for at komme i gang. Og ofte lykkes det – også selvom man ikke troede det i starten.
Sommerens farver kan inspirere, men det kan løvfaldet og vinterens sne også.
Og Brende Å og Møllegårdsskoven er fine inspirationskilder.
De mange livfulde fugle og billedet med advarsel mod laster er absolut “værd at nærlæse”.
 
H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.