Jul på Erholm Fødevaremarked

Op mod jul er der ekstra åbent ved Erholm Fødevaremarked, og det sker efter følgende plan:

Lørdag den 30./11. kl. 10-16 og søndag den 1./12. kl. 10-15

Lørdag den 7./12. kl. 10-16 og søndag den 8./12. kl. 10-15

Lørdag den 14./12. kl. 10-16 og søndag den 15./12. kl. 10-16

Lørdag den 21./12. kl. 10-14 (normal åbningstid)

Før nytår
Lørdag den 28./12. kl. 10-14 (normal åbningstid)

Julesalg, kaffe og hygge
I ovennævnte periode hen mod jul er der salg af juletræer og pyntegrønt på pladsen foran fødevaremarkedet på adressen Karen Borchenfeldtsvej 2, 5560 Aarup (mellem Aarup Station og afkørsel 55).

Inde i markedsbutikken er der muligheder for både børn og voksne, fx saft, juice og kaffe, og stadeholderne har salg af vine og andre drikkevarer.

Desuden er der salg af godsets egne vildænder, kødprodukter fra de faste stadeholdere, huder/skind og drejede ting af træ samt vævede produkter. Samtidig er der salg af pynt til højtiden – både til juletræet og resten af hjemmet. De øvrige faste produkter er selvfølgelig også til salg i denne periode.

Der er mulighed for at sidde lunt og godt inde i den opvarmede markedsbutik og nyde kaffen m.v., så alle generationer kan være med.

Modeljernbane, arbejdende smedje og gåture
På 1. sal over butikken vil børnene og andre barnlige sjæle kunne glæde sig over en modeljernbane.

Midtvejs mellem landevejen/svinget og markedsbutikken ligger den gamle smedje, der var i drift indtil 1973. Den er åben i de tre weekender mellem den 30./11. og den 15./12. Her vil et par smede vise deres traditionelle håndværk.

Husk, at man også i denne periode kan gå tur i parken eller gå op til bakken ved Dorthebjerg Mølle (86 m. o. h.) og nyde udsigten ind over Aarup by, hvor stort set al jorden en gang i fortiden hørte til Erholm.

Læs mere på www.erholm.dk

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.