Jan Lund og JT Motorsport

 

Mekaniker Jan Lund- Der bliver arbejdet på højtryk for at få det sidste klar til juleferien

Der bliver arbejdet på højtryk for at få det sidste klar til juleferien

Mekaniker Jan Lund

Jan Lund har klart konstateret opsving det seneste år, men har faktisk ikke mærket nedturen efter 2008. Der har været nok at lave hele tiden, siger han. Bilen er jo et helt nødvendigt redskab i dag, hvor så mange pendler, og Aarup er virkelig en pendlerby. Folk er afhængige af, at køretøjet er funktionsdueligt.

Han opfordrer også som mange andre selvstændige til, at man i byen køber varer og service lokalt. Som årsag til den pæne fremgang i byen nævner han helt entydigt den unikke beliggenhed og de mange folkelige aktiviteter i byen.

 

Ejer af JT Motorsport -Jepser Thiel,  med en Harley Davidson

Ejer af JT Motorsport, Jepser Thiel, med en Harley Davidson

JT Motorsport – Harley- Davidson i Aarup

På adressen Malervænget 4 har Jesper Thiel et værksted, der reparerer motorcykler, især Harley-Davidson. Han arbejder alene og har mest at lave i sommerhalvåret, Harley-Davidson – sæsonen. Måske kan han senere få brug for en mand mere til den travle sæson. Om vinteren sker der knap så meget, fordi ejerne først tænker på service igen, når forårssolen titter frem. Måske skulle ejerne af motorcyklerne tænke på service om vinteren – det ville udjævne arbejdet lidt mere ud.

Oplever denne specielle virksomhed så også opsvinget?
Ja, han mener, at det er gået fint, siden han startede i sommeren 2013. Harley- Davidson har eksisteret siden 1901 og er for alle i dag, siger Jesper. Priserne for en ny ligger mellem 150.000 og 800.000 kr.

Aarup.dk vil gerne vide, om en sådan maskine er langtidsholdbar?
Ja, det er de absolut, siger Jesper. Han reparerer f.eks. også Harley’er fra 1960’erne.

Er du tilfreds med byens udvikling?
Ja det går fint, der sker meget, og man kan købe stort set alt i byens mange forretninger. Og så er der rigtigt mange arrangementer – det betyder bedre sammenhold og højner byens kvalitet, slutter Jesper.
Yderligere information kan findes på hjemmesiden www.jtmotorsport.dk

Aarup.dk ønsker helt og lykke med den næsten nye virksomhed.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.