Industriens foredragsforenings program forår 2018 (kort udgave)

Program 

  • Forår 2018

 

Onsdag 24. januar kl. 19¨

Biografsalen

Poul Marcus

Jacob A. Riis: Den mest indflydelelsesrige dansker i den amerikanske historie

 

Historien om Jacob A. Riis handler om en ung mand fra Ribe, der emigrerede til USA i 1870.
Efter i nogle år at have levet på et eksistensminimum begynder han at dokumentere den enorme fattigdom i New York Citys barske slumkvarteter. Det gør han ved hjælp af sit kamera og gør brug af den nye magnesiumblitz.
I 1889 slår han igennem med tidsskriftsartiklen ”Hvordan den anden halvdel lever” og bliver senere af præsident Theodore Roosevelt kaldt ”New Yorks nyttigste Borger” – fordi han var var med til at sætte en social dagsorden.
Poul Marcus har i årtier interesseret sig for at fotografere og baggrunden til billederne. Han har fremstillet undervisningsmaterialer til folkeskoler og gymnasier. I 1990’erne blev han daglig leder af Århus Kunstmuseum, i dag kaldet Aros.

 

Onsdag 28. februar kl. 19

Biografsalen

Kurt Leth

Om typerne, originalerne, fantasterne og skæbnerne
Kurt Leth fortæller om sit liv som reporter og journalist på TV Syd og på TV 2.
Foredraget er spækket med anekdoter og historier om nogle af de mennesker, han har mødt og lavet udsendelser med på sin journalistiske vej: Anders og Julius, luftkaptajn Stefan Rasmussen, Lis Sørensen, Ole Olsen, Cassius Clay og Finn Nørbygaard.
Kurt Leth har stået bag de to mest sete regionale programmer i Danmark gennem tiderne: ”Kurt kom forbi” på TV 2 Østjylland og ”Kaffe med Kurt” på TV Syd.

 

Onsdag 21. marts kl. 19

Biografsalen

Mette Kvist Jørgensen

På besøg hos regnskovens indianere
Sammen med foredragsholderen besøger vi forskellige indianske folk, som alle har det til fælles, at de bor i eller lever af regnskoven.
Vi lærer at spise myrer, aber, yucarødder og bananer. Vi mærker fugten og varmen i regnskoven, og vi mærker de mange kryb, der huserer. Men vi mærker også den varme og glæde, de indianske folk udstråler.
Mette Kvist Jørgensen har gennem mere end 40 år rejst og opholdt sig hos indianske folk i Mellem- og Sydamerika. Hun er uddannet antropolog og keramiker og voksede op i København, men bor i dag på Helnæs.

 

Onsdag 11. april kl. 19

Galleriet

Hervé Lognonné

Min økologiske køkkenhave
Lognonné har 20 års erfaring med at dyrke have. Han fortæller om indretning af haven, de forskellige bede, sædeskifte, jorddække og grøngødning.
Jordforbedring er aftenens andet emne: Livet, som det udfolder sig i selve jorden, er er en betingelse for at dyrke sunde og velsmagende grøntsager.
Hervé Lognonné stammer fra Frankring. Har boet i Danmark siden 1974, er kokkeuddannet og virker som haveambassadør for foreningen Praktisk Økologi.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.