Fra Hornsyld til Aarups festival

Singer Songwriter-festivalen i Aarup havde ikke just vejret med sig om formiddagen, men efterhånden som vejret artede sig, kom der mange flere, og faktisk sluttede det med fuldt belagte siddepladser og mange gæster ved boderne.

To af de fremmødte var Marianne Schantz og Anne Mette Poulsen fra Hornsyld mellem Juelsminde og Hedensted. De fortalte, at de havde set oplysninger om festivalen på Paul Easthams face book-side, og ham ville de gerne høre, men selvfølgelig også Marie Frank og de andre. De går generelt gerne til koncerter, og de tager det ikke ilde op, at der er gratis adgang.

De kendte på forhånd ikke meget til Aarup, men de brugte også en del tid på at fylde nogle indkøbsposer i byens mange spændende specialforretninger, som de var ret imponeret af.

De kommer gerne igen næste år, og festivalens tovholder Henry Petersen håber meget, at begivenheden kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed.

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed eller begivenhed.

Husk at dele...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInTweet about this on Twitter
Bogmærk Permalink.