Hilsner fra Aarupspejdernes trop og klan


Trop og klan ved Aarupspejderne satte fredag den 6. juli kursen mod det internationale spejdercenter Phadfinderdorf Zellhof i Østrig. Her skal de være på lejr med ca. 500 andre spejdere fra andre lande. 

Aarup.dk modtog fredag aften d. 6. juli denne hilsen med billeder fra Aarupspejdernes trop og klan:

“Troppen er nu fremme i Leipzig, hvor vi skal overnatte. 

Vi har fået lov at sove hos den lokale spejdergruppe Stamm Leo. I Østtyskland har spejdere været forbudt i mange år. Gruppen er derfor kun 17 år gammel, men har alligevel 70 medlemmer.

De har ikke en hytte, men en grund op af jernbanen, som de deler med en ungdomsklub. Naboen er en slags kolonihave, hvor de vist både dyrker gulerødder og ryger fjolle-tobak. Stedet ligner mest af alt en blanding af Villa Villakulla og en spøgelsesby, men rummer alligevel en del charme – og en del hippier.

Vi har spist vores første måltid af vores dehydrerede madpakker. Der blev lavet både chiligryde, fjeldpasta og sushi. 

Alle er glade og mætte. Nu vil vi hygge os om lejrbålet, inden vi kravler i poserne”.

Indsat af Annie Gaardsted Frandsen

 

 

 

 

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.