Helikopterpilot rister kaffe i Aarup

 
Holy Bean 2Holy Bean
Bo Nielsen er helikopterpilot i en lægehelikopter, men han nøjes ikke med det.
Han driver også kaffefirmaet Holy Bean på adressen Cederfeldsgade 18A, 5560 Aarup.
Firmaet har ligget på adressen i godt et år, og i den periode er omsætningskurven gået pænt opad.
Erhvervskunderne udgør ca. 67% af omsætningen, mens privatkunderne klarer ca. 33% af  mængden via webshoppen.
Især mange kontorer vil have kaffe, hvor man kender oprindelsesstedet og produktionsvilkårene, fx om der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår i kaffeplantagen.
Så Bo og kollegaen Sine Klejs Gren ser lyst på fremtiden.
 
Holy Bean 1Sølvmedalje i kaffebrygning
I februar deltog Holy Bean ved DM i sort kaffebrygning, og barista (prof. kaffebrygger) Jonas Hansen, der repræsenterede Aarup-firmaet, vandt en flot sølvmedalje via den kaffe, som Bo Nielsen havde ristet i Aarup.
Samme Jonas Christensen afholder i øvrigt kaffekurser både på firmaadressen i Aarup og ude hos kunderne.
Og den kaffe, som firmaet sælger, kommer fra følgende lande:
Brasilien, Etiopien, Honduras, Colombia, og Rwanda.
 
H.W.
 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.