Galleriets oktoberudstilling.

inga-floutrup-3I Kunstforeningen Galleriet glæder vi os meget til den næste udstilling med Inga Floutrup Andersen fra Brenderup og Erling Tingkær fra Aarup. Inga Floutrup vil vise sine grafiske tryk, og Erling Tingkær udstiller bronze- figurer.

Oprindeligt er Inga Floutrup uddannet håndarbejdslærer med billed- vævning som speciale, og hun har udstillet sine værker siden 1985. Hun er optaget på flere censurerede udstillinger herhjemme og i udlandet og medlem af Fyns Grafiske Værksted.                                                                

Erling Tingkærs foretrukne materialer er bronze, tegl, stentøj og fiber- beton. Inspirationen henter han fra besøg i fjerne lande. Der er islæt fra Mexico, Indien og Afrika, og formsproget er fantasifuldt og spændende med sagnvæsener og fabeldyr af han egne kreationer.

3-fullsizerender-3Udstillingen har fernisering torsdag den 6. oktober klokken 17 og kan ses til og med fredag den 28. oktober. Alle er velkomne til at deltage.

Der vil være adgang til udstillingen i bibliotekets åbningstid, som er fra klokken 7 til 22, og adressen er Bredgade 73-75, 5560 Aarup.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.