Faglighed hos Fangels

Forretningen Fangels i Aarup beskæftiger sig både med briller, ure og guld/sølv. Den ejes af Peter Brogaard, der er uddannet optometrist. Det er en 4-årig uddannelse, hvoraf en hel del er studier og resten er praktik.

Optometristen
Uddannelsen kan foregå på Frederiksberg tekniske Skole, der sjovt nok ligger i Valby, og den kræver i dag et indgangsniveau med en matematisk studentereksamen, hvor man i særlig grad er god til matematik, fysik, biologi og engelsk. Sidstnævnte krav skyldes, at al litteratur er på engelsk.

I uddannelsen er der både en teknisk del og en ret stor del (80%) med anatomi, fysiologi og medicin. Når man er færdiguddannet, skal man til stadighed lære nyt pga. den teknologiske udvikling og for at sikre kunderne den bedst mulige behandling/service.

En optometrist kan spotte sygdomme, og Peter kan så henvise til en øjenlæge, der så skal tage patienten akut inden for en halv time. I den forbindelse kan han ved synsprøven se forhøjet blodtryk, svulster, tumorer og andre sygdomme pga. den solide uddannelse.

Brillerne
Peter vil helst have gode danske brillestel i butikken eller evt. europæiske typer af høj kvalitet – ikke kinesiske. Den sidst ankomne type (9./3. – 2017) er en ”AM – eye wear” (foto), der er forgyldte og lavet af titanium. De er ret stærke og koster ca. 3.500 kr. for et stel, men der er også stel på andre prisniveauer.

De ansatte
Inklusiv ejeren er der 4 medarbejdere i butikken: Peter, Cecilie, Danielle og Ninna.

Kontakt
Fangels, Bredgade 35, 5560 Aarup
Tlf. 64431093
Mail: Webshop/hjemmeside: www.fangels.dk

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed eller begivenhed.

Husk at dele...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInTweet about this on Twitter
Bogmærk Permalink.