RåstofKoncert: Sonja Hald

Hvornår:
1. februar 2019 kl. 20:00 – 22:00
2019-02-01T20:00:00+01:00
2019-02-01T22:00:00+01:00
Hvor:
Industrien Aarup
Bredgade 73
5560 Aarup
Danmark
Pris:
Medlem: 115,00 kr. Ikke medlem: 140,00 kr.
Kontakt:
Musik på Industrien
RåstofKoncert: Sonja Hald @ Industrien Aarup | Aarup | Danmark

Drilsk, livskraftig, dansk indierock – vindskæve, finurlige tekster – bugnende med ordspil og referencer til både C.V.Jørgensen og Eik Skaløe.

I august 2014 vandt Sonja Hald KarriereKanonen og var efterfølgende på turnè.

Du har måske set dem på turné rundt i landet sammen med Magtens Korridorer, Folkeklubben eller Kim Larsen.

Sonja Hald består af en gruppe musikere fra det danske midtland, som er blevet en stærk stemme i en lang dansk tradition for at råbe det konforme fællesskab imod.

Musikkens tilblivelse sker ud fra gruppens dogme om ”mindst mulig afstand mellem tanke og handling”. Således blev debutalbummet ”Vækstplanen” til på sammenlagt 12 dage. – Det næste album ”Klæk” udkom i 2017.

Sonja Hald blev sat i verden af forfatter og forsanger Jonas Dahl i august 2012. Jonas var på daværende tidspunkt bosat i Berlin og begik sig som engelsksproget troubadour i det meste af Europa. – Jonas Dahls forsøg med det danske sprog, inspirerede ham til at tage tilbage til DK og direkte i studiet. Her mødte han de musikere som sammen med ham selv endte med at blive til gruppen Sonja Hald:

Jonas Dahl: Sang, Simon Bekker: Guitar, Ole Holmgaard: Banjo og Keys, Søren Madsen: Trommer, Jakob Retz Johansen: Bas

Vi har valgt at lave koncerten som en RåstofKoncert, så flere hører dem. Billetter til koncerten her kan derfor også købes ganske billigt som en del af pakken med RåstofKoncerter. Læs mere om bl.a. pakkepriser på flisen RåstofKoncerter.

Bogmærk Permalink.