Erholm-nyheder januar 2019

1. Erholm-vin
Lars Gregersen, der bl.a. sælger whisky på Erholm Fødevaremarked, markedsfører fra den 25. januar også en speciel Erholm-vin, og det bliver en velrenommeret Rhône-rødvin, som får den etiket.

2. Æbledressing m.v.
Trine Cederfeld sælger fra nu af også en speciel æbledressing, der er velegnet til salater, som delikat dip, sauce og marinade til retter med grøntsager, fisk og kød. Andre nyheder er kirsebærmarmelade og kirsebærchutney fra Selleberg.

3. Galloway får miljøpris
Der sælges fortsat kød fra Jersore Galloway på Erholm, og ejeren Jytte Schaldemose fortæller, at kvæget på Enebærodde har det fint trods den hårde medfart, som den smalle odde har fået to gange af stormfloden.

Kvæget græsser i alt otte steder med 380 ha på Fyn, heraf fire steder i 5560 Aarup. Der er i Brende Å-dalen, ved Høsletbækken, ved Skelsager og ved Faurskov.

Fordi kvæget i den gad tager sig af naturområder, fik ejerne i 2018 en pris på 150.000 kr. for særlig god naturpleje, fortæller Jytte Schaldemose, der indtil nu er godt tilfreds med salget på Erholm.

4. Særlige arrangementer på Erholm
For året 2019 er der foreløbig fastsat seks særlige arrangementsdage. På de dage vil der være særlige begivenheder ud over det normale salg på Erholm Fødevaremarked. Aarup.dk vil oplyse nærmere efterhånden, som der er spændende ting på vej.

Læs mere på www.erholm.dk eller klik på annoncen på Aarup.dk

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.