Det sker i 5560 Aarup – uge 7 / 2020

I uge 7 – skolebørnenes vinterferie kan vi glæde os til film i biografen, udstillingen i Galleriet samt sangaften i Rørup.

Udstilling i Galleriet

Udstillerne i Galleret på Kulturhuset Industrien er i februar måned maleren Inge Vittrup og keramikeren Brian Poulsen. Udstillingen kan ses hele måneden i bibliotekets åbningstid med sidste udstillingsdag den 28. februar. Læs mere om udstillerne på Galleriets hjemmeside.

Aarup Bio

Fra lørdag den 8. februar til søndag den 16. februar viser Aarup Bio filmen ”Ellevilde Ella”, der handler om Ella, hendes gode ven Mikkel og deres planer om en spektakulær cirkusforestilling. Læs mere om filmen på biografens hjemmeside.

Syng sammen i Rørup

Den 12. februar kl. 19.30 er der sang, kaffe og en masse snak i Borgerhuset, når Lisbeth Nielsen sætter sig ved klaveret og spiller og fortæller. Der er ingen krav om sangstemme, alle kan være med, også bare på en lytter – men tag selv brød med til kaffen!

God fornøjelse.

Annie Gaardsted Frandsen

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.